+45 97161418  

Min campingtur til Thy maj 2016


Udgangspunkt: Krohavens Familiecamping, Stenbjerg, Thy, maj 2016

Mit navn er Jørgen og jeg  hjælper Søren lidt med at vedligeholde hjemmesiden. Søren og jeg har fundet ud af, at vi prøver, om det har interesse for jer som campister at læse lidt om andres campingture med 15-25 billeder med tilhørende tekst.
Derfor lægger jeg ud med min tur, som var den første efter at jeg blev alene. Det blev en god tur for mig og jeg har derfor været afsted flere gange siden. Men det er ikke mig det skal handle om, men derimod lidt om den tur jeg var på.
Jeg har lavet min beskrivelse ud fra, at jeg kan lide at køre rundt ude i naturen og se på den.
Jeg planlægger min tur dagen i forvejen ud fra nogle ting, jeg finder interessante og så kører jeg hovedsageligt på små veje - også på hullede grusveje - og jeg kører med både kort og GPS som hjælp. Men det her er bare én måde man kan lave sine ture på.
 
Hvis du finder det interessant - og vil give dit bidrag til denne nye ide, så må du meget gerne sende billeder og tekst til mig på:
jas@scamping.dk
 
Jeg valgte Thy som mål for min campingtur og bookede mig ind hos:
Krohavens Familiecamping, Stenbjerg Kirkevej 21, Stenbjerg, 7752 Snedsted       
Tlf.: 97 93 88 99 - E-mail: stenbjerg@kh-camp.dk - www.kh-camp.dk 
 
Fotoet herover er fra campingpladsens hjemmeside.
 
Jeg har ikke været inde på Stenbjerg Kro, andet end for at tilmelde mig til campingpladsen, men jeg har hørt og set meget godt om den. Og har medtaget nedenstående omtale fra deres hjemmeside. Se mere om den kendte Stenbjerg Kro på dette link 

Stenbjerg Kro

Stenbjerg Kro og Badehotel er siden 1990 blevet drevet af værtsparret Henny Mortensen og Henrik Jensen, sammen står de for den hyggelige, uhøjtidelige atmosfære, det solide måltid og en kvalitet man kan regne med.

Da vi tilbage i 2008 havde fornøjelsen, af at få Danmarks første Nationalpark lige udenfor dørene, blev den klassiske kromenu skiftet ud med en ny menu, baseret på lokale råvarer og produkter.

Henny beskriver sig selv som værende “autodidakt kogekone”, med forkærlighed for lokale råvarer og produkter. Madlavningsstilen kalder hun “gammelnordisk”.

Der afholdes hvert år, første lørdag i september, special-arrangementet “Smag På Thy” også her er de lokale råvarer i højsædet, denne aften med en, til lejligheden, sammensat menu.

På Krohavens Familiecamping

Foto fra min standplads over mod campingpladsens udlejningshytter og med Stenbjerg Kro's bygninger i baggrunden. Pladsen er 2-stjernet og det er fint til mine behov. Jeg skal bare have mulighed for at få strøm, komme i bad og på toilet, så klarer jeg mig. Pladsens faciliteter er helt ok.
Søndag 8. maj over middag kørte jeg hjemmefra. 122,6 km. Jeg stillede vognen op og indrettede mig til at bo her i nogle dage. Strøm og vand var lige ved siden af enhedspladsen, så der var ikke noget, jeg skulle gå langt efter. Bad og toilet var heller ikke mere end ca. 75 m væk.
Jeg kører uden telt, så jeg har bare et lille bord og en stol med, så jeg kan sidde udenfor når vejret indbyder til det og ellers har jeg god plads inde i vognen. Og så har jeg også et tørrestativ, så jeg kan få tørret mine håndklæder mv. Det er derfor ikke ret meget tid, jeg skal bruge på at blive klar når jeg ankommer til en campingplads eller når jeg skal hjemad igen.

Stenbjerg Strand / Stenbjerg Landingsplads

9. maj startede jeg med at køre ad Stenbjergvej og se på stranden og det lille redningsmuseum på stedet.
På fotoet herover ses nogle af de fiskerbåde, som her på stedet er trukket op på stranden. Der er et hyggeligt miljø omkring den gamle landingsplads her ved Stenbjerg Strand.
 
Her følger en beskrivelse fra National Park Thy af stedet:

Ved Stenbjerg Landingsplads ligger en samling af de karakteristiske, hvide redskabshuse fra den tid, hvor der blev drevet kystfiskeri fra stranden. Her hev fiskerne bådene i land ved hjælp af et spil, og fangsten blev håndteret i husene, inden den blev solgt videre. Kystfiskeriet var risikabelt og udsat for naturens kræfter, og allerede i begyndelsen af 1970’erne fortrak erhvervsfiskerne fra Stenbjerg til Hanstholm Havn. I dag er bådene mindre og kan håndteres med en traktor.

Takket være lokale kræfter er bygningerne vedligeholdt, og Landingspladsen udgør fortsat et autentisk miljø. Mange mennesker tiltrækkes af de maleriske huse og den til tider voldsomme brænding, der står i skærende kontrast til hinanden. På gode sommerdage kan man bade ved Stenbjerg, og en gåtur langs kysten er altid populært. I et af husene er indrettet et lille bemandet besøgscenter for Nationalpark Thy.

Redningsmuseet ved Stenbjerg Strand

Her ses redningsstationen fra strandsiden. Det lille redningsmuseum er ret interessant at se på. Det er godt nok ikke stort, men der er en god forklaring at finde på det man kan se på derinde. Entre kr. 10.
I redningshuset er der indrettet Redningsmuseum, hvor der bl.a. ses en redningsbåd fra 1892 samt øvrige redskaber brugt af redningsvæsenet.
På Stenbjerg Landingsplads, finder man informationscentret for Nationalpark Thy. Det er lokale frivillige værter, der bemander centret og der er udstilling, foldere, salg af kort og bøger mv.

Redningsmuseet ved Stenbjerg Strand

Den gamle redningsbåd inde i redningsstationen og en del andre ting at se på. Man kan sagtens få et godt stykke tid til at gå med at studere de udstillede ting.
I gamle dage blev der bygget nogle få fiskehuse rundt om redningsstationen ved stranden; derfor navnet Stenbjerg Landingsplads.
Selve Stenbjerg by ligger i ly for vestenstormen lidt inde i landet og der er også campingpladserne at finde. Der er nemlig to, men jeg har kun været på den, der ligger sammen med kroen, som iøvrigt jævnligt bliver omtalt på TV MidtVest Mokka i forbindelse med deres udsendelser om Nationalpark Thy.
Nationalpark Thy fortæller om redningsmuseet:
På Landingspladsen ligger det karakteristiske redningshus, bygget i 1931 af røde teglsten og med flag på den grønne port i gavlen. Redningsstationen i Stenbjerg blev etableret i 1894 og lå da inde i byen, da det var her, redningsmandskabet boede. Fra 1920’erne blev strandinger og forlis mere sjældne langs vestkysten, og man overvejede at nedlægge redningsstationen i Stenbjerg. I stedet valgte man i 1931 at bygge et nyt redningshus ved Landingspladsen, og redningsbådens primære opgave var herefter i højere grad at hjælpe nødstedte fiskere. I 1969 havde redningsstationen i Stenbjerg sin sidste aktion.
 

Käte Lassens hus

Her ser jeg ned over Käte Lassens hus (et lille museum med en del udstillede billeder) og ned over Stenbjergs vestligste del ud mod stranden. Fotoet er taget oppe ved en bunker, som man kan gå ind i og der er opstillet en kikkert inde i bunkeren, så man kan se ud over havet derfra.
Berta Katharina Lassen eller Käte Lassen (7. februar 1880 – 22. december 1956) var en tysk kunstmaler fra Flensborg. Käte Lassen var tiltrukket af meneskerne på den danske vestkyst og tog næsten hver eneste sommer ophold i Klitmøller og Nørre Vorupør og senere i Stenbjerg for at finde motiver til sin kunst. Hvor de andre kunstnere især malede landskaber, var hun en stor fortolker af menneskene og deres liv og følelser. (Disse oplysninger stammer fra Wikipedia).
Jeg har også for nylig fulgt en omtale af kunstneren på TV MidtVest Mokka i en af deres udsendelser om Nationalpark Thy.

Stenbjerg Klitplantage

Her er et blik på skoven som Istrupvej går igennem. Det er ikke træer, som vi er vant til her omkring Herning. Meget fyr og forkrøblet pga. vestenvinden.
Istrupvej, som jeg befinder mig på er også en del af en af de mange cykelruter der er i Thy.
I en vandretursfolder for Stenbjerg står bl.a. følgende om Stenbjerg Klitplantage:
Anlægget af Stenbjerg Klitplantage blev påbegyndt i 1895, og det foregik i grove træk ved at man ”rullede et bjergfyrtæppe” ud over landskabet. Efterhånden som bjergfyrren dannede værn mod vind og frost, kunne man bringe andre træarter som sitkagran, ædelgran, skovfyr og eg ind under dens beskyttende vinger.
I 2004 blev plantagen ramt af den værste skovbrand i mands minde. Branden hærgede i 2 døgn og raserede omkring 150 hektar skov.

Vorupør Gl. kirkegård

Efter en tur fra Istrupvej ad Kalkværksvej, Nørhå, og Tyskebakken til Fadersbøl og ind mod Vorupør ved Kapelvej, øst for kystvejen ved Nr. Vorupør, kom jeg til fiskerlejets gamle kirkegård og den nedlagte kirke, som er efterladt som et kapel. Det er våbenhuset der står tilbage og kirkegården er blevet brugt en del år, men er dog nu ved at gå i forfald, selvom der stadig er en del gravpladser, der bliver holdt vedlige.
I 1878 opførtes en kirke øst for Nr. Vorupør, hvor den gamle kirkegård nu ligger, og hvor våbenhuset fra den senere nedrevne kirke anvendes som kapel. Kirken havde plads til 150 sognebørn, men blev i de følgende årtier for lille på grund af befolkningstilvækst, og derfor byggede man i 1902 en ny kirke. (Oplysninger fra Nationalpark Thy).
Det ser ikke ud som jeg er vant til at se kirkegårde her på egnen, men der er også nogle meget mere barske forhold i Thy.
 
Der er i oktober 2016 udgivet en bog om kirken herover:

Bogudgivelse fra Museumthy

Museet udgiver bogen ”Begravet i klitten – Vorupør Gamle Kirkegård” skrevet af Jimmy Munk Larsen. Med udgangspunkt i Vorupør Gamle Kirkegårds grave har Jimmy Munk Larsen foretaget et større arbejde omkring Vorupørs tidligere beboere og de familier, der er stedt til hvile på Vorupør Gamle Kirkegård. Bogen udgives af Museum Thy og sælges for 198 kr.

Nørre Vorupør

Da der var flest, var der 27 store kystbåde, der fiskede fra Vorupør, men da Hanstholm Havn åbnede i 1967, fortrak mange fiskere dertil. I dag er det derfor fritidsfiskere, der sejler ud fra Vorupør Landingsplads.
Ved Landingspladsen finder man Vorupør Redningsstation. Herfra blev i perioden 1851 til 1986 reddet 621 menneskeliv, og redningsstationen er fortsat en vigtig aktør ved kysten.
Nr. Vorupør er et af de større fiskerlejer på Vestkysten. I slutningen af 1800-tallet skete der her en udvikling, som fik stor betydning for alle kystfiskere i Thy.
I 1898-99 indbragte fiskeriet i Stenbjerg og Vorupør lige så meget som det øvrige fiskeri på hele kyststrækningen mellem Bulbjerg og Nymindegab.
Nørre Vorupørs kerne er domineret af husene langs den lange Vesterhavsgade, som leder ned mod landingspladsen, fiskerlejets hjerte. Nogle af landingspladsens pakhuse bruges stadig og vidner om fiskerlejets historie. Side om side med disse ligger forskellige butikker, cafeer og turistattraktioner, der giver Vorupør sit helt eget særpræg. I Nordsøakvariet kan man se fisk fra Nordsøen, og der er forskellige børnevenlige aktiviteter.
Vorupør Museum , Vesterhavsgade 21, Nr. Vorupør, er åbent fra 1. april til 31. oktober.
Disse oplysninger har jeg fundet på Nationalpark Thys hjemmeside. www.nationalparkthy.dk
Jeg fandt en P-plads og gik så rundt på området ved fiskerlejet i et stykke tid. Jeg har udvalgt et af mine billeder til at vise, at der også her er både på stranden. Det er også her, at man har etableret et havbad, som desværre er sandet til flere gange, men så vidt jeg ved fungerer det da det meste af tiden. 

Lodbjerg Fyr

Jeg kørte fra Stenbjerg til Lyngby og via Svankær, Hedegård, Ørum og gennem Lodbjerg Klitplantage og er her ved Lodbjerg Fyr.
Fyret blev bygget i 1883 og tændt første gang 28. november 1884. Fyrtårnet er 35 meter højt, og lyset har en højde på 48 meter over havet.
Fyret er åbent for besøg i dagtimerne. Ved indgangen er der en plancheudstilling om fyrtårnets og områdets historie. Ved fyret er der en primitiv lejrplads med shelter, hvor man kan opleve natten og det blinkende fyr.

Vestervig Kirke

Fra Lodbjerg Fyr kørte jeg videre mellem Ørum Sø og Flade Sø til Krik og derfra til Vestervig og her ses Vestervig Kirke, som er nordens største landsbykirke

Mølle til salg - i hvert fald i maj 2016

Jeg kørte ud af Stenbjerg denne morgen via Istrupvej og til Kalkværksvej, Nørhågårdsvej, Nørhå, og ad Tyskebakken til Faddersbøl. Herfra tog jeg retning mod Jannerup og på Kanalvej kom jeg forbi denne mølle, som var til salg.

Tvorup Kirkeruin

Efter møllen kørte jeg til Hundborg, og ad Vorupørvej og ind ad Råstrupvej og Rosvangvej til Kanalvej igen og til Tvorup Kirkeruin, som kan ses her på billedet.
Jeg brugte noget tid på at gå rundt for at se på kirkeruinen og tog også flere billeder derfra, men her har jeg udvalgt det ene foto for at vise lidt om, hvordan det ser ud.
Følgende oplysninger er hentet på www.nationalparkthy.dk
Tvorup Kirke blev bygget i den sidste del af 1100-tallet som en typisk romansk landsbykirke, opført af tilhuggede granitkvadersten og med apsis, kor og skib.
I midten af 1700-tallet beretter kilderne om, at sognet næsten er affolket, og at man kan køre hen over det tilsandede kirkedige. Porten er lukket af sandet. I 1794 valgte man at lægge sognet ind under Vang Sogn. Kirken blev revet ned.
Ruinen af Tvorup Kirke er et fredfyldt sted, der absolut er et besøg værd. Granitsten og rester af den mørtelfyldte murkerne viser kirkens kontur, og den tidligere kirkegård ligger græsklædt og omgivet af resterne af det gamle kirkedige.
 

Bøgsted Rende

Her er jeg fortsat ad Tvorupvej over Kystvejen og ud til Bøgsted Rende. Her ved Bøgsted Rende er der et pænt stykke at gå ud til havet op gennem klitterne.
Her et blik i sydlig retning fra toppen af klitterne ved nedgangen til stranden.

Lyngby Strand

Om eftermiddagen kørte jeg lidt sydpå igen og ud til Lyngby Strand. Her er udsigten ned over P-pladsen ved Lyngby Strand set næsten oppe fra toppen af klitten.
 
Fra nationalparkthy.dk kommer følgende tekst:
Lyngby ligger så langt ude i klitterne, at man næsten tror, man er nået til verdens ende. Fortsætter man gennem byen videre mod vest, kommer man ad en snoet vej til kystskrænten og stranden.
Lyngby opstod i 1864, da seks familier fra Agger-området besluttede, at de ville flytte et andet sted hen. De vandrede mod nord, hvor de fandt et sted at bosætte sig på en lyngslette i Hvidbjerg Klit. Her var jord at dyrke og et godt sted at bo i læ bag havklitterne, men alligevel så tæt på havet, at de kunne fiske. Det siges, at en af konerne udbrød: »Nu går vi lige ind i Himmerige«, da hun kom til området.
I de følgende år flyttede flere familier til. Den primære beskæftigelse var fiskeri.
Under 2. Verdenskrig anlagdes et kystbatteri med adskillige bunkers og kanonstillinger nord for Lyngby. Anlæggets bunkers og skyttegrave er velbevarede. Batteriet var bemandet med 100-150 mænd, og det lille samfund i Lyngby kunne ikke undgå at blive påvirket af de nye, ret nære naboer. Som så mange andre steder var lokalbefolkningen nødt til at finde sig i tyskernes tilstedeværelse, og man kunne ligefrem have gemytligt samvær med dem. Fra Lyngby er der beretninger om, at tyske soldater holdt af at lege med børnene.

Lyngby Strand

Her er jeg gået ud på stranden. Der er et pænt stykke vej at gå fra P-pladsen til man er nede på stranden, som er temmelig bred her.
Selve byen, Lyngby, kommer man igennem et godt stykke tid før man kommer ud til stranden.
Lyngby er omgivet af store uforstyrrede klitheder, og her kan man ofte færdes i timevis uden at møde andre mennesker. Krondyr og rådyr græsser mellem klitterne, og tranen yngler i fugtige lavninger ind mod plantagerne i øst. Vær opmærksom på, at der af samme grund er adgangsforbud øst for redningsvejen i perioden fra 1. april til 15. juli.

Østerild

Jeg tog mig en tur videre fra Lyngby via Thisted til Østerild for at se lidt af vindmølletestcentret, som vi jo har hørt og set en masse om i radio og TV tidligere. Nu er der faldet lidt ro på derude og det seneste jeg har hørt er, at man faktisk er godt tilfreds med de ændringer, som er lavet i landskabet i forbindelse med testcentret. Og her den 1. december blev det fortalt i radioen, at man har fundet en løsning omkring de kraftige advarselslys der er ved møllerne af hensyn til fly, der passerer området. I en treårig periode vil man prøve en anden afmærkning om natten end den der bruges nu.
Jeg synes faktisk at møllerne står flot, men de kan ses på lang afstand fordi de er så høje som de er.

Bøgsted Rende

Jeg syntes ikke, jeg fik set nok af Bøgsted Rende i går da jeg var derude, så jeg kørte ind til stedet igen i dag og har nu et foto fra selve Bøgsted Rende.
Igen fra nationalparkthy.dk:
Bøgsted Rende er det sted på Thy-kysten, hvor plantagen når længst ud mod havet. Kun havklitten skiller bevoksningen fra stranden, og denne voldsomme kontrast er sikkert en af grundene til, at stedet har opnået et århundredgammelt ry som udflugtssted.

Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre. I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle. Vandets brunrøde farve skyldes okker, iltede jernforbindelser, fra de skovgrøfter, som støder til renden.

De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.

Hanstholm

Hanstholm Havn er en stor, aktiv fiskerihavn, der betegnes som den største konsumfiskerihavn i Danmark. Her er der mange store og små fiskerbåde, der driver forskellige former for fiskeri.
Jeg kørte til Hanstholm og kunne ikke rigtig beslutte mig til, om jeg ville ind for at se på det store befæstningsanlæg, som tyskerne anlagde under 2. verdenskrig og stoppede her på en P-plads lige ovenfor havnen, som dette billede viser et udsnit af.
Museumscenter Hanstholm ligger ved en af de store bunkers fra 2. Verdenskrig. Fra museet er der adgang til bunkeranlægget, der står med delvis bevaret inventar. Her kan man se soldaternes beboelsesrum, installationer til håndtering af ammunitionen og den store kanonbrønd fra en af de 38 cm kanoner. Om sommeren fragter et lille tog besøgende rundt i området på den gamle ammunitionsbane.
Jeg blev dog enig med mig selv om, at det måtte vente til en anden gang at se dette anlæg og jeg fortsatte derfor mod Vigsø og længere østover - igen ad små veje.

Bulbjerg

Og efter en del kørsel på mindre veje kom jeg her ud til Bulbjerg. Fotoet er taget lidt før jeg nåede helt frem til det højeste sted.
Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstensknude som danner et markant fremspring på Hanherreds kyst mod Jammerbugten. Knuden er den nordligste del af Bulbjerg-øen, som blot er en af mange øer i det hav der dækkede Hanherred i Stenalderen. Kernen i Bulbjerg-øen er limsten - en form for kalksten, som er dannet i datidens hav for omkring 60 millioner år siden.

Bulbjerg

Det var en kølig fornøjelse at komme helt op på toppen. Da jeg kørte fra campingpladsen var der 17 graders varme, men nu da jeg kom op på toppen af Bulbjerg viste termometeret kun 12 grader og samtidig stod der en strid vind ind fra havet, så jeg var glad for, at jeg  havde min vinterjakke og -kasket i bilen.
Jeg gik rundt et stykke tid og tog nogle billeder. Her har jeg valgt et, der viser resterne af Skarreklit, som jeg kan huske, at jeg har set stå i vandet for ca. 40-45 år siden. De seneste gange jeg har været her var der kun soklen tilbage som det også kan læses i de næste linier. Et par af de gange jeg har været her før, har jeg været neden for »bjerget« og så kan man se, at det er tilholdssted for mange fugle.
I havet, ca. 70 meter nord for Bulbjerg, ses resterne af Skarreklit - en strandpille der var 16 meter høj. Skarreklit var oprindeligt forbundet med Bulbjerg, men med tiden er den mellemliggende kalksten eroderet bort af havet. Skarreklit knækkede i 1978, men soklen ses endnu tydeligt, som man kan læse hos visitnordjylland.dk, som også fortæller om fuglefjeldet.
Fuglene på Bulbjerg
Den stejle, utilgængelige klint er Danmarks eneste fuglefjeld og yngleplads for op til 500 par af den nordatlantiske mågefugl Riden, som også kaldes den tretåede måge. Den sjældne mallemuk yngler også på Bulbjerg, omend i mindre målestok. Mallemukken er ikke en mågefugl som Riden, men er derimod i familie med Albatrossen. Det ses tydeligt når den på helt stive vinger svæver over vandet, selv i hård vind. Mallemukken kendes desuden fra Riden ved det lille rør den har ovenpå næbbet. Røret bruges til at udskille salt fra havvandet. Begge fugle er tilpasset livet på havet og har specialiseret sig i at bygge reder på de små hylder og fremspring der findes på klipper, fjelde og klinter.

Bulbjerg

Her kigger jeg tilbage ind over land, hvorfra jeg kom hertil ad vejen midt i billedet. Her er store hedearealer og også skovarealer. Men fra visitnordjylland.dk har jeg hentet følgende forklaring på området:

Klitplantagerne og klithederne omkring Bulbjerg
Tilplantningen af Vester Thorup Klitplantage begyndte i 1890. Størstedelen af plantagen ligger på Bulbjerg-øen. Det betyder, at jordbunden er moræne, det vil sige istidsaflejringer af ler og grus, som senere er dækket af flyvesand.

Flyvesandlagets tykkelse er helt afgørende for jordbundens frodighed. På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Her finder man stadig bevoksninger af den bjergfyr, som var starten på plantagen. De frodigste partier findes i plantagens østende, hvor sandlaget er så tyndt at træernes rødder kan nå ned til ler og kridt. Her trives også løvtræer og buske fint.

Plantagerne og de åbne områder omkring dem giver gode muligheder for at se krondyr og rådyr. De bedste chancer har man i skumringen. Det er også ved den tid man i forsommeren kan møde natravnen med den mærkelige snurrende stemme.

Bulbjerg

Det forbigår heller ikke ens opmærksomhed, at der er bunkere fra krigens tid her ved Bulbjerg. Noget af en af dem kan ses på fotoet. Bunkerne fortæller visitnordjylland.dk også om:

Bunkerne på Bulbjerg
De fremragende oversigtsforhold gav Bulbjerg strategisk betydning under 2. Verdenskrig og medførte etableringen af en radar- og lyttepost for kanonstillingerne i Hanstholm. De mange bunkers og betonfundamenter vidner herom. Men også i plantagerne, i en radius af 1-2 km rundt om Bulbjerg, er der mange spor fra besættelsestiden. Det gælder maskingeværstillinger, mandskabsbunkers, betonveje og ikke mindst Tankgraven - en flere kilometer lang, 3 meter dyb gravet rende, som skulle forhindre kampvogne og andre køretøjer i at angribe Bulbjerg fra landsiden.

Der er bilvej helt til toppen af Bulbjerg, hvor der er P-plads og toiletter. I den tidligere observationsbunker yderst på klinten er der en lille udstilling, der fortæller om Bulbjergs geologi og om fuglefjeldet, besættelsestiden og kulturhistorien.

Østerild

På vej tilbage fra Bulbjerg mod campingpladsen i Stenbjerg kom jeg igen forbi testcentret for vindmøller og kørte ind ad en anden vej end i går. Efter en tur gennem flot skov, bl.a. høje flotte fyrretræer (hvorfra fotoet stammer) kom jeg frem til en P-plads med nogle infotavler, der fortæller om testcentret.
Det Nationale Testcenter fortæller bl.a. følgende om centret på deres hjemmeside:
Det Nationale testcenter er etableret med det formål at sikre Danmarks førerposition inden for forskning i og udvikling af ny vindmølleteknologi.
I Østerild har forskere og vindmølleindustrien de bedste vilkår for udvikling og test af nye vindmøller: Her er blæsten meget stærk, området er stort, her er langt til naboer og området er ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Testcenteret er en travl arbejdsplads i konstant udvikling når nye møller sættes op og allerede afprøvede møller og komponenter skiftes ud. At overvære det minutiøse arbejde med de gigantiske kraner når opbygning af vindmølletårnet eller påsætning af de enorme vinger er i gang, er en oplevelse der bliver hængende i bevidstheden længe efter besøget.
Der er af og til mulighed for at komme på rundvisning i testcentret

Tilbage i campingvognen

Fra testcentret ved Østerild kørte jeg via Hillerslev til Thisted og kom et stykke ind i byen før jeg opdagede at jeg så ville komme ud for langt mod syd. Jeg tankede hos Statoil og kom også lige til at besøge Lidl og købte lidt brød inden jeg vendte om og kom tilbage til, hvor jeg kunne styre uden om Thisted og få drejet af mod Sjørring. Herfra fortsatte jeg til Hundborg og Faddersbøl og tog retning mod Nr. Vorupør og tog så Kystvejen til Stenbjerg og var tilbage på campingpladsen ved 13.30 tiden efter 156,3 km denne dag. Jeg tog så min frokost og sprang over eftermiddagskaffen. Og til aftensmad var der ovenstående på menuen. Nye kartofler fra Egypten, skinkeschnitzel, hollandaisesauce og en skål salat bestående af iceberg, raddicio, gulerod, hvidkål (færdigsalat fra Rema1000) og rosiner med italian dressing over. Og så to glas saftevand (Ribena) til. Så selvom jeg er alene afsted, har jeg lavet mad på denne måde hver aften, så jeg har levet udmærket på turen.
Det var så den tur. Jeg synes det gik godt at køre alene og jeg fik da fundet ud af, at jeg er klar til at tage afsted på nye ture igen.
Efter nogle dage, hvor jeg har set en masse forskelligt skal jeg til at gøre klar til at køre hjem igen. Jeg var her fra søndag eftermiddag til torsdag formiddag.
Da jeg kom hjem torsdag den 12. over middag stod triptælleren for hele turen på 677,7 km.

Thy turen

I løbet af dagene søndag-torsdag har jeg bevæget mig rundt med bilen og også jævnligt en del til fods. Turene ned på strandene flere steder giver god motion synes jeg og jeg har da også gået flere andre steder, hvor bunden er mere fast at gå på end sandet på strandene og i klitterne.
Jeg tog ca. 100 billeder og her er vist ca. 25 af dem. En del af billederne ligner jo hinanden lidt, når jeg f.eks. har taget fire fotos af Tvorup Kirkeruin og det samme gælder flere andre steder.
Ud over det jeg har set og læst før og under turen har jeg nu, mens jeg har lagt billederne op været inde på flere hjemmesider fra Thy-området (som jeg også har skrevet) for at finde yderligere at fortælle om stederne, som billederne stammer fra.
Jeg kunne godt finde på at tage afsted på turen til Stenbjerg igen og så bruge nogle dage på at kigge mere grundigt på nogle af stederne og også finde nogle nye veje at køre ad. Der er så utroligt mange ting i Thy som er værd at se og som jeg ikke har nået på denne tur. Men det bliver ikke i år, for nu er campingvognen rigget af til vinter.
 
Med venlig hilsen
Jørgen Asmussen
 
Nov. 2016
 
PS.: Hvis du har lyst til at se alle billederne fra denne tur så find dem på: www.mi-jo-asmussen.dk
Om Sørens Camping
1. marts 2005 : Søren Olsen - bornholmer - er nu på egen boldgade med forretningen Sørens Camping mellem Herning & Snejbjerg.

Med næsten 30 år i branchen er Sørens Camping et sikkert sted at lave sin handel
Har pr. 1/2 2006 udvidet med Enggårdvej 31 og vi har også en hal på ca. 450m2
fra 2007 til 2010 har vi en afd. i Klemnensker på Bornholm.
Febuar 2008 Blev vi Camp-let center: Så vi Sælger nye Camp-letter.
se de sidste nye modeller hos os.
Jeg har over 28 års Camp-let erfaring.
1 dec. 2012 Åbner vi nye lokaler 1400 m2 på Teglvænget 7-9
1. marts 2015 holder vi 10 års jubilæum som Sørens Camping
1. juni 2015 Åbner vi en lille afd. på Bornholm igen ude på Nordskoven Strand Camping i Rønne,

mvh
Søren E. Kure Olsen
Kontakt
Sørens Camping
Teglvænget 7-9
7400 Herning
97161418
so@scamping.dk

Find vej
Sørens Camping  |   Teglvænget 7-9  |   7400  Herning  |   97161418  |   so@scamping.dk